Koblet med mine råd fra mit sidste blog indlæg handler det især om to ting;
- gensidig respekt
- guanxi
Har du en forretning i Kbh., hvor der kommer kinesiske kunder, så spørg ind til deres ophold i Danmark, om der er noget de søger, du kan hjælpe med både i forretningen og på deres tur. Fortæl historier (korte) om dine produkter, pak købene flot og gerne efter danske forhold lidt prangende ind, giv dem evt. en lille ekstra gave som symboliserer Danmark, spørg om de kunne tænke sig at se på andet/mere, komme igen osv.
I Kina handler det om "guanxi" - kinesernes betegnelse for netværk.
Kinesere handler ikke med virksomheder, de handler med mennesker - og derfor betyder kendskab til hinanden og tillid rigtigt meget. Kendskab og tillid opnår vi ved at bruge tid sammen; drikke the (eller noget stærkere), opleve kultur, spise godt og snakke om alt mulig andet end business. Og ved at give rigtige gaver og spørge ind til deres guanxi - altså om de kender nogen, der ved noget om...og/eller kan hjælpe med kontakt til...
Med andre ord ved at bruge min netværksmetode (se evt. http://www.netvaerkvejentilmaalet.dk/ ), som på grund af mine mange år i Kina faktisk er meget kinesisk, idet den bygger på, at vi gennem relationer får viden og kontakter, der kan hjælpe os på vej mod vores mål; såsom at finde kunder, en samarbejdspartner, et godt produktionssted, en leverandør etc.
I min tid i Kina holdt jeg sammen med de danske repræsentationer (generalkonsulatet i Hong Kong og Shanghai) og andre danske netværkskontakter en række VIP arangementer for kinesiske virksomhedsledere, statsansatte, brandmyndigheder, borgmestre, politikere osv. for at vise dem respekt og derigennem skabe guanxi. På den måde blev mine eksportfremstød blåstemplet ( jeg havde naturligvis også inviteret kinesiske VIP's til at åbne dem), og jeg blev ikke udsat for at skulle betale mærkelige fee's etc., som jeg hører fra andre...
God fornøjelse "doing business with China"!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar