torsdag den 12. juli 2018

Nogle tanker om den tid, vi bruger på arbejde..

Jeg er pt. meget inspireret af bogen "Pseudoarbejde" af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen - og anvender den nu i mit arbejde på at ændre min arbejdsdag...

Jeg vil simpelthen ikke arbejde så mange timer mere og har sat det mål at arbejde mindre (i tid) og tjene mere - ambitiøst? Tjah, men det kan lade sig gøre, tænker jeg...

Som bogen beskriver så holder Parkinsons lov faktisk - Parkinsons lov siger; "Arbejde udvider sig, indtil det udfylder den tid, der er afsat til det"!

Vi kender vel allesammen det der med, at hvis vi har god tid til en opgave, ja, så bruger vi også mere tid på den - bliver opgaveløsningen så bedre kunne man spørge? - nej, det er ikke altid min erfaring (ingen regel uden undtagelse naturligvis)...

Så altså; jeg har nu sat mig for at arbejde effektivt inden for nogle afsatte tidsmoduler, og derigennem finde ud af, om jeg kan nedbringe den tid, jeg bruger på arbejde, uden at det går ud over kvaliteten i min opgaveløsning...og jeg kan allerede løfte sløret for, at det foreløbig ser ud til at virke...

Dette - kombineret med at jeg også er blevet mere påpasselig med at give mig selv og andre "pseudoarbejde" - altså igangsætte opgaver/projekter, der ikke skaber værdi, ikke giver mening eller har nogen relevans - gør at jeg har fået større motivation og ikke mindst frihed.

Når jeg arbejder, arbejder jeg med meningsfyldte opgaver - og til jer, der kender mig og ved at jeg næsten altid får talt netværk ind i tingene, så kan jeg sige, at det matcher faktisk også min netværkstankegang rigtig godt - både det med at vi skal dele viden og kontakter for at hjælpe hinanden til at nå vores mål mere effektivt og det med at vi skal arbejde netværksbaseret så opgaverne og projekterne løses af de mest kompetente og der dermed ikke bruges unødig tid på opgaveløsningen...


Så mit råd er; eliminer pseudoarbejde og pas på med at "falde i" Parkinsons lov - så kan du spare tid og få mere frihed...

Go sommer...:)



Ingen kommentarer: